Maskiner og udstyr til forædling
Virksomheder der fremstiller anlæg, maskiner og udstyr til forædling af fødevarer kan opnå 750.000 kr. i tilskud til produktudvikling og markedsføring helt frem til slutbruger.
Tilskuddet skal ikke tilbagebetales.
Regeringen vil satse penge på fødevareforædling og fremadrettede aktiviteter, der kan give udvikling, vækst og beskæftigelse i fødevareindustrien. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt siger: Nu sætter jeg penge og handlinger bag ordene, så er det op til erhvervet at udnytte muligheden.
Tilskuddets størrelse
Der kan opnås 45% i tilskud op til 750.000 kr. til produktudvikling og markedsføring helt frem til slutkøber eller forbruger. I strukturområder dog 50% i tilskud.
Tilskuddet til produktudvikling omfatter
Egne lønninger for det arbejde der udføres, forbruget af råvarer og ingredienser, rejser- og opholdsomkostninger, ekstern bistand (rådgivere og konsulenter), tests i fuld skala, manualer til montage, vedligeholdelse, reparationer og andre omkostninger.
Tilskuddet til markedsføringen omfatter
Egne lønninger, rejse og opholdsomkostninger, ekstern bistand, udvikling af salgs- og marketingsværktøj (CD-rom/DVD præsentation – Video/DVD præsentation – Web - Brochurer – Messestandsmateriale – PR etc.) annoncering, messedeltagelse, events etc.
Fra jord til bord – fra hav til fad
Programmet omfatter alle led i hele værdikæden fra jord til bord – fra hav til fad. Man kan roligt sige, at dette er det bedste program, som er blevet tilbudt forædlingsvirksomhederne i Danmark gennem tiderne.
Ønsker du yderligere uforpligtende information så venligst kontakt os per telefon eller e-mail.